Om Odense Auto – en del af Bosch Car Service

Odense Auto er et Bosch Car Service værksted i Odense, der kan løse alle typer problemer med biler. Holdet består af en systemtekniker, en mekaniker og en automontør. Alle med
stor erfaring og fokus på et godt og holdbart resultat. Vi ligger i rundkørslen ved Rødegårdsvej / Lisesmindevej og kan både løse komplicerede opgaver på specialbiler, Diesel og hybridbiler samt helt almindelige reparationer.

Tilbage til begyndelsen

Odense Auto ApS blev startet i 1997 i en baggård i Frederiksgade i midten af Odense på Fyn, da ejeren af Fyns Autoelektro Helmut Vølund gik på pension. Det gamle værksted blevderfor ledigt. Det trængte til en større renovering, men var ellers perfekt til at starte Odense Auto. Efter en måned med hårdt arbejde – dag og nat – og en hel del hjælp fra familie og venner var værkstedet klar til at åbne med en masse nyt udstyr.

Værkstedet fik flere og flere kunder, så efter nogle år blev lokalerne og parkeringsforholdene for små. Odense Auto begyndte at kigge efter en nye og overtog den gamle tank i rundkørslen på Rødegårdsvej / Lisesmindevej. Der var igen brug for en grundig opfriskning af lokalerne, men to måneder efter kunne virksomheden reparere og servicere biler på detnye værksted i Odense.

Placering ud til en større vej satte virkelig gang i butikken. Mange kunder kom forbi med store og små opgaver – og efter flytningen blev værkstedet en del af kæden Hella Service Partner. Virksomheden udvidede sig og en lærling kom til – som i dag er fuldtidsansat.

Det var sådan, Odense Auto startede tilbage i 1990’erne. Det har hele vejen været en spændende og oplevelsesrig rejse – der stadig fortsætter.

Nye muligheder med Bosch Car Service

I 2009 fik Odense Auto muligheden for at blive et Bosch Car Service værksted. Det var en stor dag for bilværkstedet, da det længe havde været en drøm og ambition. Det er nemlig, i vores øjne, den mest krævende værkstedskæde at blive medlem af. Vores værksted blev gået igennem af specialiserede folk fra Bosch og vi fik monteret nye skilte og nyt arbejdstøj. Det var en stor ære at blive medlem af Bosch Car Service – og det er det stadig.

I dag har vi stort set alle testapparater og maskiner fra Bosch – og vi udskifter løbende vores udstyr for altid at have det bedste.

Da Odense Auto blev en del af kæden, fik vores grundlægger, Tue, samtidig mulighed for at læse den eftertragtede videreuddannelse: Bosch systemtekniker. Det er nok den mest anerkendte videregående uddannelse i Europa indenfor autobranchen og sikrer, at din bil altid er i de mest kompetente hænder på vores værksted i Odense.

I dag har vi også fået GeKo licens, der gør det muligt for os at have direkte kontakt med de forskellige bilmærker. Vi kan bruge deres originale testværktøj og derfor udføre meget præcise fejlfindinger og reparationer.

Med mere end 20 års erfaring indenfor autobranchen står Odense Auto stadig stærkt og vi sætter en ære i at hjælpe vores kunder med store og små opgaver.